Sponsoreret indlæg
Læs også indlægget: "NÅR JEG LAVER SPONSOREREDE INDLÆG..."
Hi beauties. I læste måske dette indlæg hvori jeg fortalte, at jeg var blevet inviteret til foredraget "vilje kommer inderfra" med Michael Kold. Foredraget var utrolig spændende, og enormt givende på rigtig mange områder. Jeg vil i dette indlæg fortælle om min meget positive oplevelse med foredraget, og med det håber jeg, at jeg kan give jer lidt af al den inspiration, som jeg selv fik med hjem fra foredraget i tirsdags.
Michael Kold er det jeg vil kalde en professionel mønsterbryder. Han var typen der levede sit liv efter andres præmisser indtil han en dag fik nok, og tog springet ud i det ukendte, usikre og uforudsigelige. Michael havde et fint job, for det var jo det han fik at vide, at man skulle her i livet, have et fint job. Men det gjorde ham bare ikke lykkelig. Han er vokset op i en familie hvor det ikke var velset at være selvstændig. "Det var tåbeligt", havde familien sagt, og dermed var normerne ligesom fastlagte. Michael gik på jagt efter sin nye karriere, og vejen var naturligvis lang. Han mødte en masse modstand, og især folk omkring ham var ikke begejstrede. Men Michael var ligeglad, han vidste hvad han ville, og det skulle ingen forhindre ham I.
I kender det måske selv? At man tager en meget stor og vigtig beslutning i sit liv, som folk ikke rigtigt forstår, og derfor ikke rigtigt kan forholde sig positivt til. Det gør jeg i hvertfald. Du læste måske dette indlæg hvori jeg fortæller hvordan og hvorfor jeg droppede ud af 3.g, lige inden min studentereksamen, for at få en HF eksamen i stedet for. "Jeg var ikke rigtig klog" sagde alle omkring mig, men det viste sig jo, at det var jeg faktisk alligevel. Jeg tog da også bare en STX fordi "det var det jeg skulle" ifølge normerne. Alle gjorde det jo, og HF skulle ikke være en mulighed, "for det var ikke velset."
Micahel fandt vejen til succes, og det gjorde jeg også på daværende tidspunkt. Inden jeg går videre til hvordan man opnår succes i livet, så vil jeg lige snakke lidt om hvad succes egentlig er og indebærer. Ordet succes er en sjov størrelse. Succes er, ifølge mig, alt du sætter dig for her i livet. Det behøver slet ikke at være de helt store ting, og succes er ikke kun forbundet med arbejde, uddanelse og karriere. Du kan opnå succes på mange andre forskellige måder, f.eks. ved at begynde at træne, begynde at spise sundere, bryde en dårlig vane, blive bedre til ting du ikke føler dig god til, osv. Der er ingen grænser, succes er lige præcis hvad DU gør det til. Michael definerede succes på følgende måde: "succes er at opnå en en drøm eller et mål, som man har sat sig for at opnå."
For at opnå succes er man nødt til at prioritere sig selv først. Man er nødt til at boykotte alle andres regeler og normer og lave sine egne. For at være i stand til at gøre det, er man samtidig nødt til at tro på sig selv. Det er rigtig vigtigt, at man ikke lader sig påvirker af hvad alle andre synes eller gør. Det skal KUN handle om DIG. Din succes er ikke afhængig af andre, og den succes andre mennesker opnår, er ikke nødvendigvis også en succes for dig. Succes er individuelt. Succes kan være rigtig svært at opnå, og der vil næsten altid være modstand på vejen. Her er det, igen, rigtig vigtigt at man tror på sig selv og ikke giver op. Succes kræver tid og hårdt arbejde, og et af Michaels bedste redskaber, til at bevare troen på sig selv, er at droppe negativ historik fra tidligere hændelser som er gået galt. Det nytter ikke noget at tro, at fordi andre ting ikke er lykkedes før, så vil nye ting heller ikke lykkes. At fejle skal aldrig betragtes som et nederlag. Det kan naturligvis føles umuligt at være positiv i en negativ situation, men her hævder Michael at tro og tillid skal være dominerende. Negativitet, tvivl og bekymringer er naturlige følelser men de skal modarbejdes, og man skal lære at sige stop til sig selv når man begynder at hænge fast i de tanker og følelser. Hvis man besidder en god omgang viljestyrke skal man nok nå hele vejen. Det handler nemlig om viljestyrke, og det kommer helt indefra. Det handler om at finde den, mærke den og bevare den, og når man gør det, så er man allerede nået rigtig langt.
Hvis I en dag får muligheden for at komme til et af hans foredrag, så synes jeg virkelig at I skal gøre jer selv den tjeneste at tage til det. Man bliver underholdt samtidig med at man lærer en hel masse.
Jeg håber, at I har lyst til at læse min historie om min største succesoplevelse, som stadig er den bedste oplevelse i mit liv, og den bedste følelse jeg nogensinde har besiddet. I kan læse den lige her.
På billedet nedenfor ses et citat, som jeg selv har skrevet, i forbindelse med min største succesoplevelse.